det arbejde, der nedlægges på den, at man istedenfor en eneste mand, som med sit spand heste pløjer mange mål jord, nu på enkelte steder kan tælle tusinder af arbejdere på et mål, arbejdere, som lægger bjælkelag på bjælkelag og lader bygningerne rejse sig fem, seks, syv til otte stokværk høje, medens der under jordens overflade støn ner maskiner, som udvikler tusinder af hestes kraft. Alle disse fordele hefter ved jorden; det er på denne jord og ingen anden, at de kan nyttiggjøres, ti her er befolknin gens midtpunkt, brændpunktet for ombytningen, markeds pladsen og værkstedet for næringsflidens højeste former. De produktive kræfter, som befolkningens tæthed har skjænket denne jord, har samme værdi, som om dens op rindelige frugtbarhed havde forøget sig hundrede, ja tusind fold. Og jordrenten, som udgjær forskjellen mellem denne forøgede afkastningsevne og afkastningsevnen af det mindst produktive land, der er i brug, er steget i tilsvarende grad. Vor nybygger eller den, som er indtrådt i hans ret til jorden, er nu en millionær. Ligesom en anden eventyr prins kan han gjærne lægge sig ned og sove, han er rig alligevel ikke i kraft af noget, han selv har gjort, men i kraft af befolkningens forøgelse. Der findes jordstykker, af hvilke ejeren for hver fod af gadelinjen får mere, end en håndværker gjennemsnitlig kan fortjene; der findes jordstykker, som lader sig sælge for større summer, end der behøvedes til at brolægge dem med guldmynter. 1 hovedgaderne optårner sig bygninger af granit, marmor, jern og spejlglas, opførte i den kostbareste stil og udru stede med alle tænkelige bekvemmeligheder. Og dog er de ikke så meget værd som den jord, de står på den samme uforandrede jord, som aldeles ingen værdi havde, da vor første nybygger kom derhen.
At dette er den måde, hvorpå befolkningens tilvækst mægtig bidrager til jordrentens stigning, det kan enhver,
