næringsmidler gjør det nødvendigt at udvide agerbruget til dårligere jord eller til steder med ringere afkastning på de samme jordsmåder; og i andre forfatteres værker blir produktionens overgang fra bedre til dårligere jord så udelukkende anført som årsag til den stigende jordrente, at Carey (og efter ham professor Perry og andre) har ind- bildt sig, at han har omstyrtet Ricardos jordrentelære ved at benægte, at jordbruget går fra bedre til dårligere jord *[1]).
Omendskjønt det nu er utvilsomt rigtigt, at det tryk, en forøget befolkning øver, og som gjør det nødvendigt at vende sig til lavere produktionsområder, må bringe og virkelig også bringer jordrenten til at stige, så tror jeg dog ikke, at alle de slutninger, man sædvanlig drager af denne grundsætning, holder stik, heller ikke, at den fuldstændig forklarer jordrentens stigning hånd i hånd med det mate- rielle fremskridt. Der gives åbenbart andre årsager, som bidrager til at forhøje jordrenten, men som enten helt eller delvis er blevet ubemærkede, fordi der hersker så fejlagtige anskuelser om kapitalens gjøremål og om, hvorfra
- ↑
- ) Hertil må følgende bemærkes: 1) At jordbrugets gang i unionens