med fremskridtet og forstørrer nøden midt under den vok sende rigdom, og jeg tror, at vi i forklaringen af dette un derlig selvmodsigende forhold tillige skal finde forklaringen af disse stadigt tilbagevendende tidsrum af lammelse i næ ringsflid og handel, som synes så uforklarlige, når vi be tragter dem uafhængig af deres forhold til mere almene foreteelser. En sådan undersøgelse må, forudsat at den blir begyndt rigtig og gjennemført nøjagtig, føre til slut ninger, der kan bestå for enhver prøve og som sandheder stå i vekselvirkning med alle andre sandheder. Ti i følge rækken af foreteelser gives ingen tilfældigheder. Enhver virkning har en årsag, og enhver kjendsgjærning forud sætter en foregående kjendsgjærning.
At statsøkonomien, sådan som den nu læres, ikke kan forklare fattigdommens fortsatte vedbliven midt under den forøgede rigdom på en måde, som tilfredsstiller menne skenes inderste bevidsthed, at de uomtvistelige sandheder, den lærer, er usammenhængende og uden indre overens stemmelse med hverandre, at den ikke har været istand til at skaffe sig den indgang i den almindelige bevidsthed, som sandhed må få, selv om den er ubehagelig, at tvært imod denne videnskab efter at have været dyrket et år hundrede, under hvilket den har sysselsat nogle af de mest skarpsindige og mægtige ånder, dog endnu ringeagtes af statsmanden, forhånes af me en, og efter mange dannede og tænkende menneskers mening kun kan gjøre fordring på at kaldes en pseudo-videnskab, i hvilken intet er elle: kan være sikkert dette kan ikke, synes jeg, bero pi: videnskabens egen uformuenhed, såfremt den kun blir behandlet rigtig, men må skrive sig fra fejltagelser i præ misserne eller derfra, at man har oversecet faktorer i bereg ningerne. Og da sådanne fcjltagelser i almindclighed over sees på grund af den agtelse, man nærer for autoriteterne. så vil jeg i denne min undersøgelse ikke antage noget
