|
antal og den kapital, der er be- stemt til deres sysselsættelse. Renten afhænger af for- holdet mellem tilbud af og efterspørgsel efter kapital; eller, som det erklæres om gevinsten, af arbejdslønnen (eller arbejdets omkostninger), så at den stiger, eftersom lønnen falder, og falder, efter- som lønnen stiger.
|
der, eftersom denne falder, og stiger, eftersom denne stiger. Renten (hvis forhold til lønnen bestemmes ved den forøgelsesevne, som ligger til kapitalen) afhænger af dyrk- ningsgrænsen, så at den fal- der, eftersom denne falder, og stiger, eftersom denne stiger. |
I den herskende fremstilling har fordelingslovene intet fælles midtpunkt, ingen gjensidig forbindelse; de er ikke tilsvarende dele af et hele, men målestokke for forskjellige egenskaber. I den fremstilling, vi har givet, udspringer de af et eneste punkt, understøtter og udfylder hinanden og danner de tilsvarende dele af et fuldstændigt hele.
OTTENDE KAPITEL.
De forskjellige led inden opgaven således bragt i ligevægt.
Vi har nu fået en klar, simpel og sammenhængende teori for formuesfordelingen, der stemmer overens med de første grundsætninger og med de bestående forhold, og som kun trænger til at forståes for at erkjendes for selv- indlysende.
Førend jeg udviklede denne teori, anså jeg det for nødvendigt afgjørende at bevise de herskende teoriers util- strækkelighed; ti i tanke som i handling følger den store mængde af mennesker sine førere, og en lønningsteori,
