hedsgrene, Adam Smith nævner som eksempler, men gan ske særskilt løn for forretningsledelse i handelsforretninger, noget, man kan se af den kjendsgjærning, at over niti procent af alle handelsfirmaer, som begynder en forretning, tilsidst går fallit. Den højere løn i de forretninger, som blot kan drives i et bestemt vejr, eller som ellers er veks lende og usikre, hører også med til denne klasse, medens de forskjelligheder, som opstår af det tunge slid, den ned værdigelse, det usunde o. s. v., som følger med visse be skjæftigelser, indeslutter i sig forskjellige grader af opofrelse, som kun kan erstattes derved, at de i forøget arbejdsløn får en erstatning, der svarer til anstrængelserne. Alle disse forskjelligheder er i virkeligheden udjevninger, der opstår af omstændigheder, som for at bruge Adam Smiths ord ri nogle beskjæftigelser kan opveje en liden indtægt og i andre formindske værdien af en stor indtægt,« Men foruden disse blot tilsyneladende forskjelligheder er der også inden de forskjellige beskjæftigelser virkelige afvi el ser i løn, som har sin årsag i, at de egenskaber, der kræ ves til dem, er mere eller mindre sjeldne; større evne eller dygtighed, enten naturlig eller erhvervet, medfører gjennemsnitlig større løn. På den anden side svarer disse egenskaber, enten de er naturlige, eller de er erhvervede, på det nærmeste til forskjellighederne i kraft og raskhed i håndens arbejde; og ligesom i dette den højere løn, som betales en mand med større arbejdskraft, afhænger af den løn, som betales folk, der blot gjør en gjennemsnitlig mængde arbejde, således må lønnen inden de beskjæftigel ser, der kræver overlegen evne og dygtighed, afhænge af den løn, der betales for almindelig evne og dygtighed.
Det er i virkeligheden lige så erfaringsmæssig som teoretisk klart, at hvilke end de omstændigheder er, som frembringer forskjellighederne i løn de forskjellige be skjæftigelser, og hvor hyppig end disse omstændigheder
