En hvilken som helst undersøgelse vil godtgjøre, at mange arter af den gevinst, som etter den sædvanlige opfatning sammenblandes med rente, i virkeligheden ikke kan tilskrives kapitalens magt, men magten hos den sam mendyngede kapital, især når den virker indenfor dårlige samfundsindretninger. Ligeledes vil en sadan undersøgelse vise, at hvad der egentlig er løn for ledelse af forretnin gen, meget hyppig sammenblandes med kapitalgevinst.
Lige så forveksles ofte gevinst, der egentlig skriver sig fra erstatning for resiko, med kapitalrente. Nogle mennesker skaffer sig formue, idet de udsætter sig for farer, som nødvendigvis måtte bringe den store mængde mennesker tab. Hid hører mange former af spekulationer, fremfor alt børsspekulationer. Beslutsomhed, dømmethraft, besiddelse af kapital, dygtighed i det, som man i de lavere former af lykkespil simpelthen kalder bedrageri og at narre troskyldige, giver det enkelte menneske fordele, men al deles som ved spillebordet: hvad den ene vinder, må den anden tabe.
Ser vi nu på de store formuer, der så ofte anføres som eksempler på kapitalens evne til at hobe sig sammen hertugen af Westminsters, marquisen af Butes, Roth schildernes, Astors, Stewarts, Vanderbilts, Goulds, Stand fords og Floots så vil man ved nærmere undersøgelse let knnne se, at de mere eller mindre er blevet byggede op ikke ved renter, men på sådanne måder, som vi nylig har seet på.
Hvor nødvendigt det er at fastholde de forskjelle, som jeg har rettet opmærksomheden på, viser sig af da gens gjængse drøftelser, hvor alting snart er hvidt, snart sort, alt eftersom man tager sit standpunkt på den ene eller den anden side. På den ene side blir vi opfordret til i den dybe fattigdoms tilværelse side om side med umådelige opdyngninger af formue at se kapitalens angreb
