dommelige ved denne kapitalbenyttelse, at fordelen ligger i benyttelsen. Når vi derimod lægger kapital i den anden af disse slags, f. eks. når vi r korn eller opaler dyr eller lægger vin silside for at forbedres med årene, så opstår fordelen ikke af benyttelsen, men af forøgelsen i værdi. Og anvender vi kapital på den tredje måde, idet vi om bytter ting istedenfor at forbruge dem, så ligger fordelen i den forøgede værdi hos de ting, vi får til gjengjæld.
Oprindelig tilfalder de fordele, der opstår af benyttel sen, arbejdet og den fordel, der opstår af tilvæksten, kapitalen. Men da arbejdets deling og anledningen til at ombytte formuesgjenstande betinger og forudsætter en ud jevning i fordelene, for så vidt som disse forskjellige pro duktionsmåder står i vekselvirkning til hinanden, så vil de fordele, som opstår af den ene produktionsmåde, udjevne sig i forhold til dem, som opstår af den anden; ti hver ken arbeide eller kapital vil vie sig til en produktions måde, når der s år dem en anden åben, som giver dem større indtægt. Det vil sige, det arbejide, der anvendes på den første produktionsmåde, vil ikke få hele indtægten minus den del, som er nødvendig til at giv kapitalen en sådan forøgelse, som den kunde have fået i de andre pro duktionsmåder; og den kapital, der er sysselsat i den anden og tredje produktionsmade, vil ikke erholde det hele overskud, men overskuddet minus det, som kræves til at give arbeidet den samme løn, som det kunde have faet, hvis det havde sysselsat sig med den første produk tionsart.
Således udspringer renten af den forøgelsesevne, som naturens gjenfrembringende kræfter og den i sin virkning analoge evne til ombytte giver kapitalen Den er ikke noget vilkårligt, men noget naturligt; den er ikke resul tatet af en særskilt samfundsordning, men af de almene love, samfundet er underkastet. Den er derfor retfærdig.
