Hopp til innhold

Side:Fremskridt og Fattigdom.djvu/203

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Kap. III.
191
Kapitalrenten og dens årsag.

vilde sælgeren forlange eller kjøberen betale on afgift for den sags skyld; heller ikke vilde en sådan afgift være nogen egentlig rente. Ti rente er ikke egentlig en beta ling for brugen af kapital, men en afkastning, der skriver sig fra kapitalens forægelse. Dersom kapitalen ikke gav nogen forøgelse, så vilde de tilfælde, hvori ejeren fik en afgift, være få og blot undtagelsestilfælde. Vilhelm vilde snart finde ud, om det ikke lønnede sig for ham at give en planke for rettigheden til at udsætte med at betale for Jakobs høvl.

Kort sagt, hvis vi trænger tilbunds i produktionen, finder vi, at den er af tre slags nemlig:

Afpasning, det vil sige naturprodukternes forandring enten i form eller sted for at gjøre dem skikkede til til fredsstillelsen af menneskelige ønsker.

Dyrkning, det vil sige tilgodegjørelse af naturens levende kræfter, f. eks. ved plantedyrkning eller kreaturavl.

Omåytning, det vil sige på en måde, som øger for muens almindelige sum, at tilgodegjøre sig den højere afkastningsværdi hos de naturkræfter, hvis afkastning veksler med stedsforholdene, eller af sadanne menneske lige kræfter, der veksler med de forskjellige forhold, be skjæftigelser og karakterer.

I enhver af disse tre produktionsarter kan kapitalen understøtte arbejdet eller for at udtrykke sig nøjagtigere i den første slags kan kapitalen understøtte arbejdet, men er ikke absolut nædvendig; ved de to andre må kapitalen understøtte arbejdet og er derfor nødvendig.

Når vi ved afpasning af kapitalen i passende former kan øge arbejdets virksomme kraft til at give stoffet ka rakter af formue, som f. eks. når vi afpasser træ eller jern til en høvls form og egenskab eller jern, kul, vand og olje til en dampmaskines form og egenskab eller sten, ler, træ og jern til en bygnings, så er det dog det ejen-