undergå form- eller stedforandring, f. eks. høvling af plan ker eller udgravning af kul, og i de arter af prodnktionen, som tilgodegjør sig naturens gjenfrembringende kræfter eller den evne til forøgelse, som udspringer af forskjellig hederne i fordelingen af naturens og menneskets kræfter, f. eks. kornavling eller ombytning af is mod sukker. I den første slags produktion er arbejdet alene den virkende årsag; stanser arbejdet, sa stanser også produktionen. Når tømmermanden ved solnedgang lægger bort sin høvl, så ophører den værdiforøgelse, han frembringer med sin høvl, indtil han begynder sit arbejde igjen næste morgen. Når klokken ringer til stængning af fabriken, når indgangen til gruben blir lukket, så ender produktionen, indtil arbej det blir optaget igjen. Mellemtiden kunde, for så vidt produktionen angår, lige så godt være udslettet. Dagenes løb, årstidernes veksling har ikke noget at sige i den pro duktion, som alene beror på summen af det anvendte ar bejde. Men i de andre produktionsarter, jeg har nævnt, de, hvori arbejdets andel kan lignes med tømmerflødernes gjærning. når de kaster tømmerstokkene i elven og lader dem drive ned til bommen ved sagværket mange mile derfra, i den har tiden noget at sige. Sæden spirer og vokser i jorden, medens landmanden sover eller pløjer nye marker, og aldrig hvilende strømninger i luften og havet fører Whittingtons kat til den af rotter plagede konge i sagnet.
For at vende tilbage til Bastiats eksempell Det er klart, at dersom der findes nogen grund til, at Vilhelm ved årets slutning skulde give Jakob mere tilbage end en lige så god hovl, så ligger ikke denne grund, som Bastiat mener, i den større evne, som høvlen giver arbejdet. ti dette har, som før påvist, intet med sagen at gjøre; men den ligger i det, som har med tiden at gjøre mellem rummet af et år mellem lånet af høvlen og dens tilbage-
