til han havde opsamlet den i form af en høvl, hvilket netop er kapitalens væsentlige begreb.
Havde nu ikke Jakob lånt høvlen ud, kunde han have brugt den i 290 dage; da vilde den have været udslidt, og han vilde have været nødt til at bruge de øvrige 1o ar bejdsdage i året til at gjøre sig en ny høvl. Havde Vil helm ikke lånt høvlen, så vilde han have brugt ro dage til at gjøre sig en høvl, og denne kunde han så have be nyttet for de øvrige 290 dage. Antager vi nu, at en planke repræsenterer udbyttet af en dags arbejde med til hjælp af en høvl, så vilde ved årets ende, dersom der ikke havde fundet noget lån sted, begge parter havde stået med sin høvl således, som de begyndte, Jakob med en høvl og Vilhelm uden nogen, og begge vilde havt som resultat af årets arbejde 290 planker. Havde vilkårene for lånet været de, som Vilhelm først foreslog, nemlig at han skulde give en ny høvl tilbage, sa vilde begges gjen sidige stilling have været ligelig. Vilhelm vilde have ar bejdet i 290 dage og brugt de sidste ti dage til at gjøre den nye høvl, som Jakob skulde have tilbage. Jakob vilde have brugt de første ti dage af året til at gjøre en anden høvl, der vilde have varet i 290 dage, og da vilde han have faet en ny høvl af Vilhelm. Saledes vilde ganske simpelt tilbageleveringen af høvlen have sat begge i den samme stilling ved årets ende, som om der ikke havde fundet noget lan sted. Jakob vilde ikke have tabt noget til Vilhelms fordel, og Vilhelm vilde ikke have vundet noget pa Jakobs bekostning. Enhver af dem vilde havt den indtægt, som hans arbejde ellers havde ydet ham, nemlig 290 planker, og Jakob vilde desuden havt sin op rindelige fordel, en ny høvl.
Men når foruden den tilbageleverede høvl også en planke blir givet i erstatning, vil Jakob ved årets udgang være i en bedre forfatning, end om der ikke havde været
