den store gevinst, man somme tider får i vovsomme for retninger, som smugling og tømmerhandel, i virkeligheden kun er erstatning for resiko, som i længden nedtrykker afkastningen af den således anvendte kapital til den sæd vanlige rentefod eller derunder. Lignende oplysninger gives i de fleste af de følgende værker, hvor gevinsten defineres i sin sædvanlige betydning, måske med udeluk kelse af jordrenten. I alle disse værker siger man læseren, at gevinsten bestar af tre bestanddele, løn for forretnin gens ledelse, erstatning for resiko og rente d. e. vederlag for benyttelsen af kapital.
Følgelig kan ordet gevinst hverken i sin sædvanlige betydning eller i den betydning, som den herskende stats økonomi udtrykkelig tillægger det, have nogen plads, hvor talen er om formuesfordelingens tre taktorer. Enten man tager ordet i dets sædvanlige betydning eller i den betyd ning, der udtrykkelig tillægges det, så er al tale om for muens fordeling i rente, løn og gevinst det samme som at tale om menneskeslægtens inddeling i mænd, kvinder og mennesker, Men ikke desto mindre sker dette til største forvildelse for læseren i alle de statsøkonomiske hoved værker. Først deler de udtrykkelig gevinst i løn for for retningens ledelse, godtgjørelse for resiko og renter - nettoerstatningen for benyttelsen af kapitalen , og så taler de senere om fordelingen af formuen mellem jord renten, arbeidslønnen og gevinsten af kapitalen.
Jeg tviler ikke på, at der er tusinder af mennesker, som forgjæves har brudt sit hoved med denne forvirring i udtrykkene og i fortvilelse har opgivet alle forsøg på at klare den i den tro, at da fejlen ikke kunde ligge hos så store tænkere, må den ligge i deres egen dumhed. Kan det være sadanne mennesker til nogen trøst, så kan de se af Buckles Civilisationshistorier, hvorledes en mand, som virkelig havde en klar forestilling om det, han læste, og
