i de klassiske folks troessætninger og lovbøger, heller ikke hos jøderne, ægypterne, hinduerne, kineserne eller noget af de folk, som har levet i sluttede samfund og har grundlagt religioner og skrevet lovbøger, finder nogensom helst forskrift, der svarer til Malthus's forebyggende hin dringer, men at tværtimod århundredernes visdom og alle verdens religioner altid har indskjærpet tanker om med borgerlig og religiøs pligt, der er den rake modsætning til dem, som den herskende statsøkonomi lærer, og som Annie Besant nu forsøger at gjøre populære i England?
Tillige må man mindes, at der har været samfund, hvori staten garanterede ethvert af sine medlemmer sys selsættelse og underhold. John Stuart Mill siger (bog II, kap. XII, afd. II), at vilde man gjøre dette, uden at staten med det samme også regulerede ægteskaberne og fødslerne, vilde det medføre en almindelig elendighed og fornedrelse. Disse følger-, siger han, er så ofte og så klart blevet påvist af agtede forfattere, at uvidenhed om dem hos dan nede mennesker ikke længere er tilgiveligr. Og dog synes man i Sparta, i Peru, i Paraguay så vel som i de sam fund, der næsten overalt synes at have dannet den oprin delige jordbrugsorganisation, at have levet i en fuldstændig uvidenhed om disse skrækkelige følger af en naturlig ten-dens.
Foruden de sikre almene kjendsgjærninger, jeg har anført, gives der også andre, som enhver kjender, og som synes aldeles uforenelige med en sådan overvældende for øgelsestendens Dersom denne tendens er så stærk, som malthusianismen forudsætter, hvorledes går det da til, at familjer så ofte uddør familjer, hvori mangel er ukjendt? Hvoraf kommer det sig, at uagtet der i arvelige titler og arvelige besiddelser ikke blot ligger en opmuntring til at forøge, men også til at bevare kumdskaben om sit stam træ og om beviserne for sin byrd, så uddør der alligevel
