at en lære, som ved nærmere undersøgelse viser sig så grundløs, har kunnet blive antaget af den ene efter den anden af de mange skarpsindige tænkere, som i dette århundrede har viet sine kræfter til opklaringen og udvik lingen af den statsøkonomiske videnskab.
Forklaringen af denne ellers ubegribelige kjendsgjer ning ligger i den almindelige antagelse af Malthus's lære. Den herskende lære om lønnen er aldrig grundig blevet undersøgt, da den støttet på Malthus's lære syntes stats økonomerne at være en selvindlysende sandhed. Begge disse teorier griber ind i hinanden, styrker og forsvarer hinanden gjensidig, hvorhos begge får en yderligere støtte af en grundsætning, som spiller en stor rolle i under søgelserne af teorien for jordrenten den grundsætning nemlig, at udover et vist punkt giver den kapital og det arbejde. som anvendes på jordbruget, en aftagende afkast ning. Tilsammentagne giver de en sådan forklaring på de foreteelser, der fremtræder i stærkt organiserede og fremskredne samfund, at den synes at passe til alle kjendsgjerninger, og dette har så forhindret nærmere undersøgelse.
Hvilken af disse to teorier, der kan gjøre fordring på den historiske forrang, er vanskeligt at sige. Befolknings teorien blev ikke formuleret på en sådan måde, at den var blevet til en videnskabelig trosartikkel, før efter at dette allerede var gjort med lønningsteorien. Men de op står og udvikler sig ganske naturlig ved siden af hinan den og blev også begge to i en mere eller mindre rå form anerkjendt, længe før der var blevet gjort noget for søg på at opstille et statsøkonomisk system. Af spredte udtalelser kan man tydelig se, at Malthus s teori i endnu uudviklet form foresvævede Adam Smith, skjønt han aldrig udviklede den fuldt ud, og det er, tror jeg, hoved sagelig dette, der er grunden til den falske retning, som
