først.« – »Og for at kunne gennemføre denne Plan,« fortsætter Gilberte, »og bryde over tvert med alle sine Vaner, forandrede han Opholdssted og tog for en Tid Bopæl ude paa Landet – (med »landet» menes selvfølgelig Port Royal des Champs) –; og da han vendte tilbage derfra synte han saa vel, at han vilde forlade Verden, at Verden endelig forlod ham … Al hans Tid var optagen af Bøn og Læsning i den hellige Skrift, og denne Læsning skaffede ham en utrolig Glæde. Han plejede at sige, at den hellige Skrift ikke var en Kundskab for Aanden, men for Hjærtet, og blot klar for dem, som var oprigtige af Hjærtet, men dunkel for alle andre …« Kanske der er lidt nødtvungen Resignation, næsten lidt Mismod i disse Ord; kanske det alligevel var en »Kundskab for Aanden«, en Tankens Forvisning, Pascal haabede at opnaa ved sine ihærdige Bibelstudier. Han læste Bibelen med Lidenskab, op og op igjen, saa han i bogstavelig Mening kunde den udenad; og under Trykket af den Forudsætning, som han delte med sin Samtid, at Bibelen lige til mindste Ord og Komma var Værk af guddommelig Inspiration, opbød han alt sit
