bauser og forfærder mig. C’est un monstre pour moi – en Gruværdighed.« Atter og atter kommer han tilbage til dette uden at blive færdig med at forundres og forarges.
Hændelsen paa Neuillybroen omtales ikke af Gilberte Pascal. Hun anser – »næst Guds Naade« – den yngre søster Jaquelines Indflydelse paa Broderen som den afgørende Aarsag til hans Omvendelse. Dette lader sig ogsaa forstaa af det varme Hengivenhedsforhold, som forbandt disse to Søskende. Jaqueline var tidligere bleven revet med af Broderens første religiøse Vækkelse, og saa stærkt, at hun forlod Verden og sin Ungdom og traadte ind i Port Royal. Hendes elskelige Væsen og inderlige Trosglød gjorde hende til et Mønster endog i dette verdensforsagende Søskendsamfund. »Det var hende derfor saa smærteligt,« siger Gilberte, »at han, hvem hun næst Gud skyldte disse Naadegaver, ikke selv var i Besiddelse af Naaden; og da min Broder ofte besøgte hende, saa talte hun ogsaa ofte med ham om dette, og med saa megen Magt og Mildhed, at det endelig lykkedes hende at overtale ham til at bryde helt og holdent med Verden, ligesom han havde overtalt hende
