er Tilfældet med den emanciperede Personlighed. Den ser ikke længere med laante øjne; den har indtaget sin egen, absolut ensomme Stilling, hvorfra alt har et nyt Udseende og en ny Betydning. Løst fra Moderstammen maa den leve sit eget Liv. – Men Omvendelsen er ikke blot en Frigørelse. Paa sit næste Trin er den Underkastelse. Pascal fremstiller dette Afsnit af Omvendelsens Psykologi i sit nys citerede lille Skrift: En Synders Omvendelse, og det er sine egne Gennemlevelser, han fremstiller: Ensomhedsfølelsen ledsages af en knugende Fornemmelse af alle Tings Uholdbarhed og Intethed. Alle de Ting, Mennesket som uomvendt var knyttet til og havde sin Glæde af, mister sin Betydning. »Han betragter de forgængelige Ting som gaaende eller allerede gaaede tilgrunde; og med den sikre Udsigt til Tilintetgjørelsen af alt det, han elsker, gribes han af Skræk; han ser, at hvert Øieblik fravrister ham et Gode, at det, han mest holder af, uafbrudt svinder hen, og at endelig en Dag vil komme, da det vil være borte alt det, som han satte sit Haab og sin Lid til. Og han forstaar fuldt ud, at det var skrøbelige og forfængelige
