Hun fortæller, at da en Tilstedeværende en Dag ved Middagsbordet kom til at slaa paa et Fajencefad med en Kniv, saa bemærkede Blaise, at det gav en temmelig stærk Lyd, som øjeblikkelig ophørte, saa snart han lagde Fingeren hen paa. Dette bragte ham til at anstille en Del Klangforsøg og skrive en liden Afhandling derom, som man fandt meget sindrig og vel udtænkt. Han var dengang blot tolv Aar.
Jeg nævner dette Træk for at vise, hvilket helt igennem realistisk, nøgternt Temperament han besad. Forstandsmenneske, aarsagssøgende og virkelighedskær; en født Logiker blandt et Folk af Logikere. Han havde intet af det eventyr-fantastiske Stof, hvoraf man gør Digtere og Mystikere.
Det er i denne Tid, i Tolvaarsalderen, at hans geometriske Geni kommer til Udbrud. Mærkeligt nok holdes han strængt borte fra al matematisk Undervisning, end skønt Faderen selv var saa stærkt interesseret i denne Videnskab, at han endog holdt en Slags Salon for Tidens fremragende Lærde paa dette Omraade. Da er det, at Blaise, uden at kende en geometrisk Lærebog eller de geometriske Benævnelser –
