af nogen nævneværdig Betydning for Menneskeheden. Mennesket er ikke nu dygtigere, lykkeligere eller visere end det var for 6000 Aar siden, og Resultaterne af dets Arbejde vil ikke blive større; at antage at de det vil, er at antage, at alle tidligere Mennesker har levet forgjæves og at Fortiden blot er et Rudiment af Fremtiden …«
Desuden var Poe langt fra blottet for de Egenskaber, som gør en Mand skikket til Livet, selv i hine Dages Amerika. Han fulgtes af Vanheld, men han var ikke vaabenløs i Erhvervskampen, og den Maade hvorpaa han forstod at gøre Reklame for sine Frembringelser er ikke uamerikansk. »Jeg sender Dem her det netop udkomne Nummer af »American Review« skrev han til sin Ven Willis. »Det indeholder, som De ser, et anonymt Digt (Ulalume), der er af mig. De vilde gøre mig en Tjeneste ved at aftrykke Digtet i Deres Blad med en Forespørgsel efter Forfatteren …« (Woodsberry’s Bog om Poe Pag. 281).
Saadanne Træk – og biografiske Data i det hele – har ringe Værd som Vidnesbyrd om de intime sjælelige Ejendommeligheder, der har givet en Digters Værk
