Hopp til innhold

Side:Fremmede Forfattere.djvu/37

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

forjagende, øjeblikslevende Festivitas samler han alle den læsendes Stemninger til et eneste sindsvagt Begær efter Katastrofen.

I det foregaaende skelnedes der mellem tre forskellige Intentioner i Poes Fortællinger, og sideordnet med den Intention at fortælle en Begivenhed stilledes to andre: at udvikle en Ide og fremkalde en musikalsk Stemning. Ingen af disse er selvstændige; de involverer hverandre gensidig. En Begivenhed faar først sin Betydning ved at indebære en Ide, og en Ide ejer enten stemningsvækkende Magt eller den er et abstrakt og livløst Pedantfoster.

Poe fortæller ikke for at fortælle, men som han gentagende Gange selv hævder, for at frembringe en Effekt. Han har med Flid understreget dette Ord og lagt Vægten paa det bevidste, beregnende Element i sin Kunst; med romantisk Ironi nægter han Musen enhver Andel i og Ære af sin Produktion og paaviser i den berømte Kommentar til »The Raven«, hvorledes saavel Ideen som de enkelte Momenter i Udarbejdelsen er en Frugt af et langt, utrætteligt Studium. Hans artistiske Samvittighed var af den saareste og