Læseren om blot for et øjeblik ud af den velbefæstede og gasoplyste Virkelighed og meddele ham den intensive Uendelighedsfølelse, hvoraf den er bleven til. Poes Fortællinger falder i tre Grupper, skarpt afgrænsede saavel med Hensyn til Emne og Intention som til kunstnerisk Værdi. Den første Gruppe udgøres af de saakaldte »Tales of Ratiocination«, hvor Forfatteren behændig løser Knuder, han selv har lavet, afslører Forbrydelser han selv har imagineret, opdager fantaserede Skatte og tyder hemmelige Skrifttegn. Disse Plothistorier er sindrig udtænkte og vel komponerede og utvilsomt de bedste i sin Slags, som er lavet her i Verden, fordi Poe var et analytisk Geni med Lidenskab for intrikate Ting og fordi han ejede mere Opfindelsesevne end al Verdens Conan Doyle’r. De mest celebre af disse Historier er »Guldbillen«, »Dobbeltmordet i Rue Morgue« og »Det forstukne Brev«.
Til den anden Gruppe hører hans saakaldte Humoresker; hvad der i disse mindst lykkede af Poe’s Frembringelse træder i Humorens Sted, er en sardonisk Grimase; there is no laughter in it, siger en af Poe’s
