Den nye Verden, der for vor Fordomsfuldhed staar som Pengebarbariets, Flokkemeningernes og det rasende Hastværks rygende, stønnende Verden par excellence, har allerede et Par Gange i dette Aarhundrede til det gamle Europas Overraskelse frembragt Aander, der snarere skulde tænkes mulige som en gammel Civilisations seneste og fineste Frugter end som et raat Nybyggersamfunds Førstegrøde. Den ene af disse regner Amerika for sin ypperste Skribent, medens han i Europa endnu er lidet kendt; den anden har lige indtil de sidste Aar været mindre paaskønnet i sit Fædreland end i de gamle Lande, hvor han har været og er de unges forgudede Digter – den, der længe efter at Rolla’s og Manfred’s Forfattere er ophørt at blive læst, har sine stille Dyrkere blandt
