lidet at optræde som Dogmatiker à la Nietzsche. Tiltrods for denne Indvending, og tiltrods for hendes Teorier paa dette Punkt, bærer de fleste af de Portrætter, Forfatterinden leverer, et overtalende vederhæftigt psykologisk Præg. Bedst lykkede forekommer mig de af Marie Baschkirtzew og Eleonora Duse.
Det følger af sig selv, at man i Egenskab af Psykolog er mindre bunden af de konventionelle Hensyn, der har Værd i det daglige Liv; med en anden Ret end Nysgærrighedens gennemforsker man de Menneskers intime Liv, hvis Personlighed man agter at fremstille. Men ikke desto mindre synes denne Gang paa Gang gentagne Opgravning og Dissektion af Sonja Kovalewska’s Lig – nu sidst i foreliggende Bog – at være utilbørlig. At hun havde den Ulykke at være en offentlig Personlighed burde ikke legitimere enhver Afsløring af det, som hun selv, om hun havde levet, med sit Liv vilde have værget mod Fremmedes Snak. Af al denne psykologiske Snak over hendes Grav fremgaar der dog blot et eneste Resultat: Hun var tilfeldigvis Professor; hun var naturligvis Kvinde.