Fru Marholm Hansson er nemlig ikke alene en djærvt polemisk anlagt, men til lige en klog Dame, af den sjeldne Klogskab, der naar den er forenet med Sympati, frembringer den gode Psykolog. Hvor de almindelige Forfatterinder for ikke at tale om de dumme Mænd vilde finde Anledning til at deklamere om et romantisk Temperament, om en viss Længsel efter Fuldkommenheden og hvad det altsammen hedder, som tænkes at gøre enkelte Kvinder deres enslige Livsdøs uudholdelig, der aabenbarer Fru Hanssons Klogskab Hemmeligheden. Men som de kloge Koner paa vore Landsbygder har en Mani for at slaa alle Sygdomme underét og kalde dem Svæk, saaledes undgaar heller ikke den kloge Fru Hansson sin Ensidighed. Den bestaar i, at hun uden videre refererer alle indre Begivenheder hos Menneskene til fysiologiske Aarsager og specielt alle sjælelige Foreteelser hos Kvinderne – og ikke blot nervøse Griller – til deres sexuelle Liv. Det er en prisværdig Stræben at ville gruppere Kendsgærningerne og forenkle Perspektivet, men saalænge Forholdet mellem Maven og Sjælen er saa daarlig udredet, nytter det
