ellers ikke overhobes med Elskværdighed fra de kvindelige Skribenters Side.
Mændene er efter Forfatterindens Mening – paa de faa Undtagelser af samtidig skabende Aander og forfinede Mandsnaturer nær, for hvilke hun nærer den dybeste Reverens – temmelig godmodige, grovlemmede, komiske, ikke altid morsomme, men næsten altid dumme Dyr.
Disse Dyr er imidlertid tant pis (ou tant mieux) af den højeste Betydning for kvindelig Velfærd og Lykke, og det er, mener Forfatterinden, en af de skæbnesvangreste Instinktvildfarelser af den moderne Kvinde at ville være dem foruden. Lad dem blot prøve, naturam furca –, en Dag vil deres mishandlede og forsømte Kvindenatur rejse sig og kræve sin Ret, i bedste Fald kaste dem i Armene paa den første den bedste Bojar, i alle Fald grusomt hævne sig.
Dette er Bogens Tesis, og de sex Portrætter af viden kendte og vidt fremragende Kvinder af vor egen Tid tjener til at belyse og bevise dens Rigtighed. I og for sig er imidlertid disse Portrætter af det højeste Værd.
