Mændene »vantro og modstræbende i deres Søgen efter Kvinden.«
Kvinderne har fordret sociale Rettigheder, Ret til at studere, administrere, medicinere, Ret til at være Formandinder, Præstinder, Bogbinderinder, blot en Ret har de ikke tænkt paa at kræve: Retten til at elske. Men gjort uafhængig af Manden gaar Kvinden som Kvinde tilgrunde. Under al den intellektuelle Træning, under al den hæseblæsende Hidsighed i Erhvervskonkurrencen tager de finere og dybere Dele af hendes Væsen Skade, saafremt hun ikke som før søger og finder det stærkeste og ædleste hos sig selv i Samlivet med Manden. Thi Kvindens Indhold er Manden, forkynder Forf. med kategorisk Fynd. Psykologisk som fysiologisk er hun et Vacuum, som Manden først maa komme og udfylde. I Parentes turde altsaa den Modstræben og Vantro, som Forf. tror at have opdaget i de moderne Mænds Søgen efter Kvinden, betegnes som en Horror vacui. Det er ejendommeligt for denne Forfatterinde, at hun ikke finder denne Horror aldeles uberettiget; det er en Indrømmelse, som er uvant behagelig for alt det Mandkøn, der
