taler om Materie, Kraft, Love, Atomer osv. Og Videnskabsmanden tror, at den Bygning han opfører af saadanne Abstraktioner og Generalisationer kan svare til et Univers, der er opbygget af »Ting«; han tror at Tanken ved Hjælp af Experiment og Beregning kan fatte det som er; han tror paa den Ubevislighed, at der existerer en real Verden udenfor hans Bevidsthed; han staar overalt paa Troens Grund saa godt som den Religiøse. Men Analogien strækker sig videre. Paa hvilket af Naturforskningens Omraader vi end arbejder, stiller vi bevidst eller ubevidst den Fordring, at Genstandene for vor Forskning skal staa i et gennemgaaende begribeligt d.v.s. begrebsmæssigt Sammenhæng. Denne Fordring hviler paa den Forudsætning, at logisk Tanke ikke blot er den almengyldige Form for Begivenheder i vor Hjærne, men ogsaa for Begivenheder i det Ydre, i Universum. Der findes altsaa en i Universet virksom Logik, hvoraf den menneskelige Logik nærmest er at betragte som et cerebralt Ekko. Blot under den Forudsætning kan vor logiske Tænknings Fordring paa Nødvendighed og Almengyldighed være begribelig og retfærdiggjort. I en saadan
