Partistrid. Under et Ophold som Gesandt i Rom blev han, skønt fraværende, anklaget og dømt til Baalet af sine politiske Modstandere, som i Mellemtiden var komne til Roret ved fransk Undsætning. Dante kom aldrig mer til Florens. Han flakkede siden om som landflygtig mellem Italiens Byer og Borge.
Dette var Dantes kortvarige, men begivenhedsrige og følgesvangre politiske Liv. I Landflygtigheden har den Ide modnet i ham, som synes anlagt efter hele hans autokratiske Naturel: Ideen om det absolute Verdensherredømme. Grebet af et mægtigt, flammende Had til det florentinske Demokrati og smærtelig oprørt over Italiens sønderrevne Tilstand, vendtes hele hans Hu til en Fornyelse af det romerske Verdenskejserdømme. En absolut Magt over Borgersamfundet: Kejseren. En absolut Magt over Kirkesamfundet: Paven, og en absolut Magt over Verdensaltet: Gud. Dette blev Dantes Ideal, hans Livs Illusion at faa opfyldt og hans Livs store Skuffelse at se tilintetgjort, da Kejserprætendenten (Henrik VII) blev slagen og Paven bortført til Avignon. Det er maaske denne Skuffelse, der
