det heller ikke uden et stort Forarbeide, uden møjsommelig at efterspore dens Oprindelse i middelalderligt Liv og Tænkning. Før vi kan faa Forstaaelse af det mejslede Billede, maa vi undersøge de foreløbige Udkast og Betingelserne for deres Tilblivelse.
Vedel har gjort det til sin Opgave at trevle op de mange Grene, som samles i det store Nervecentrum. Han hensætter os strax i Klostrenes mugne Luft og véd med faa, fyndige Pennestrøg at tegne Munkenes vegeterende, verdensfjendske Liv i de trange, halvmørke Celler. Derind flygtede jo alle de fredsommelige Sjæle, som Tidens stadige Vaabengny og vilde Kampliv forjog fra Byer og Borge. Og didind tog de med sig Minder om blodig Vold og Vildskab og forstørrede dem sælsomt i sin skræmte Fantasi. Virkelighed og Syner mængede sig forvirret i disse Hjærner, hvis Virksomhed ikke tøjledes af nogen logisk Aarsagserkendelse, men hidsedes ud i det vidunderligste af overspændt Religiøsitet, af indeklemt Drift, af ensomt Stilleliv paa Klosterborge, hvorom Verdenskampen rasede. Og af disse Mennesker skreves de Krøniker og Legender, der udgør Middelalderens typiske Litteratur.
