Denne siden er korrekturlest
»Den store Mand« – hedder det etsteds i Vedels Bog[1] – »er som et Ganglie i Nervesystemet – det Sted, hvor Strømmene fra de forskellige Nervestammer og Fibrer gaar sammen – et Aktivitetscentrum, som giver Bevægelserne ny Retning.« Om denne Bestemmelse bestandig slaar til, er tvilsomt, men sikkert er det, at den er rammende for Dante. For alle senere Slægter vil han staa som den Personlighed, hvori alle Middelalderens Særdrag er opsummerede, og samtidig som en Personlighed, der i mangt indebærer og anelsesfuldt forkynder den nye Tid. Et sælsomt Menneske denne Dante – og vel værd at studere, ikke mindst for Nutidsmennesker, der er hengivne til den Overtro, at alle forviklede Sjælsmysterier ene og alene er moderne Foreteelser.
- ↑ Vald. Vedel. Dante: En Studie. Købh. 1892.
