over Stupet og selv fornemmet Vanviddets vilde Stormjag af løse Ideer og Indfald, der efterhaanden stivner i en bestemt »Klangfigur« og bliver til fix Idé. Alle de pludselige Spring og Overgange mellem Sindsstilstande i denne Sjæl, der lever paa og pines tildøde af sine Sensationer, er fremstillet og motiveret med overvejende Sandsynlighed. Men først naar vi opdager Fortællingens vide Symbolik og graadkvalte Ironi, voxer den for vore Øjne. Vi faar et Glimt af en Samfundsorganisme, af hvis Drivhjul et Menneske af og til gribes og slynges i Vejret for at forsvinde tyst mellem to Tandhjul. Og vi er et øjeblik Vidne til, at et Menneske, vanvittig af Fortvilelse og fortættet Forbitrelse, kaster sig ind i den brutalt arbejdende Maskine for at stanse Drivhjulenes Gang …
»Fire Fortællinger« indeholder foruden »Den røde Blomst« endda en mindre – og mindre betydelig – politisk Allegori »Attalea princeps«; desuden en Skildring fra Slagmarken i Bulgarien og en besynderlig, uryddig Komposition, der bærer Titelen »En Op-
