– framåt, framåt soldat
i mensklighetens tjänst! Igenom nöd och kval
framåt och dö med glädje på din sköld!
Han er en Protestant af Aand og nærmere bestemmet en ægte Efterfølger af Reformationens Humanister. I disses Aand angriber han den blindt ivrige og skraasikre Teologi, hvis forhærdede Autoritetstro truer med at forspilde Reformationens Værk, fordi den anser det for færdigt og afsluttet.
I Vapensmeden (1891) er den unge Wittenbergerteolog Laurentius Gudmundi Repræsentant for den stagnerede Lutheranisme. Han erklærer Luther for ufejlbar og lover at nedslaa alle dem, som fornægter denne Sandhed, med Lovens Hammer og Evangelii Sværd. Der findes neppe et Fnug Menneskelighed indenfor hans trange Skalle; han er en vederstyggelig Dyrplager og støtter sig ogsaa i denne Henseende paa Lov og Evangelium; han driver med sin kyniske Egoisme sin gamle Hædersmand af Fader fra Hus og Hjem, fremdeles støttet paa Lutheri og sin egen Ufejlbarhed. I skarp Kontrast mod denne haardhændte og tranghjærtede Dogmetræl fremtræder Vaabensmeden og hans tre Venner, Domprovsten Sven, Gardianen Mat-