Deres Bøger hensætter os i mere oprindelige Samfundsforhold end Vesteuropas. Oprindelige forsaavidt som de fleste Mennesker derhenne holdes i en Umyndighedstilstand, som vel har hæmmet deres intellektuelle Udvikling, men som til Gengæld maaske har bidraget sit til at holde de enkelte Mennesker nærmere sammen. Folkedyder som Gæstfrihed og Hjælpsomhed skal være almindeligere i Rusland end i det mere civiliserede Vesteuropa. Vejfarende Fremmede ansees for Gudsbørn. Denne stærkere Samfølelse mellem Menneskene betinges kanske af den fælles Lidelse, den fælles Fare og de fælles Savn. I alle Tilfælder har denne Folkekarakter været en gunstig Jordbund for Digtere.
Alle bærer de dette samme Racepræg: en inderlig feminin Vilje til Selvhengivelse. Mere udpræget end deres analytisk-kritiske Evne er deres intuitive Begavelse, og ved den finder de frem til Sjælen gennem alle dagligdagse Smaating og Banaliteter, som forøvrig aldrig bliver smaa eller banale i disse Digteres Gengivelse. Der findes Pessimister blandt de russiske Forfattere, de fleste er maaske Pessimister, men der er ingen Misan-
