mulig Russerne og russiske Forfattere overvældende Ensartethed og Fælleskarakter. Det er ialfald sikkert, at det vil falde de fleste af os vanskeligt alene paa Stilen at afgøre, om en Side Beskrivelse er Tolstoj eller Gogol; og dog er disse to Forfattere vistnok ligesaa forskellige som f. Ex. Bjørnson og J. P. Jacobsen. Derfor er vi som Fremmede afskaarne al den lette Adgang, som Stilens Takt og Tempo, Ordvalget og Udtryksvalget giver os til at føle Forfatterens Pulsslag og Nervesitren. En hel Del af Kunstneren undslipper os. Alle de rent tekniske Midler, hvormed han muligens bruger at forføre Landsmænd, er spildt for den fremmede Læser. Men Ulempen har dog den Fordel, at naar han formaar at bevæge, da er vi trygge for, at dette skyldes mere intimt digteriske Egenskaber end den Ordkunst, der kan blænde og kan dække … Det er denne Prunkløshed, der udgør noget af Charmen ved den oversatte russiske Literatur.
Men hvad der fremfor alt indtager ved de bedste russiske Realister er deres uanstrængte Naivitet i Opfattelse og Gengivelse af Mennesker og Livsforhold.
