De russiske Romaner, som naaede til os for snart en halv Menneskealder siden – det var især Turgénjevs – var ilde tilredte paa Vejen over Berlin og Paris. Senere har enkelte af Dostojefskijs Værker haft den samme Transitskæbne, medens Leo Tolstoj’s Bøger heldigvis har naaet os gennem direkte Overførelse fra Originalsproget. Det er en Fordel, naar vi engang er henviste til Oversættelser, at disse er Førstehaands og ikke er bleven afslidte og forvanskede af altfor mange Fingre. Selv ved Førstehaands og Førsterangs Oversættelser gaar der dog saa meget tabt: Tempo, Rytmeklang, Farve og fremfor alt Individualitet. Det undrer mig, om ikke Stilens Ensfarvethed i alle russiske Romaner fuldt saameget kan skyldes velmente og velgjorte Oversættelser som en
