filosofis vingeløse Ideer – der stiller Virkeligheden imod os et ligesaa ubønhørligt Hverken-eller. Rydberg har trodset denne Virkelighedens trøstesløse Lære; gennem hans Værker straaler en aaben og mandig Sjæls Tro paa Livets hvide Magter, og for sin Samtid løfter han et Ideal, der paa en gang er et hellenisk og et kristeligt, et Styrkens og Skønhedens og et Mildhedens Ideal.
»Kristendommen,« siger Macchiavelli, »lærer Menneskene at udholde store Lidelser, ikke at udføre store Handlinger.« Rydberg ser derimod i Kristendommen den store Opdrager til Handling og til Lykke. Han forbinder ingen Ide om livsfjendtlig Passivitet og Asketisme med dens Disciplin. Den Kirke, der forlanger en saadan Disciplin staar hans Hu inderlig imod, og han tager derfor i »Den sista Athenaren« uforsagt Hedenskabets Parti mod den, thi Religion, forkynder han, er ikke blot en Sjælens Selvfordybelse i Gud, men tillige en Handling, en praktisk Opgave, en Stræben efter i den Verden, man er sat, at udføre Guds Hensigter.
