menneske betyder ikke her nogen inkarneret Boghylde. Det er tvertimod en ulogisk, usystematisk Sjæl, af og til enfoldig, af og til gennemtrængende klarsynet, en Visionær, en Extatiker, for hvem Drømmene materialiseres til Virkelighed og Virkeligheden blot er et Stof til Drøm – kort, et exceptionelt Individ, ravende over Vanviddet som saa mange af de Mennesker, de seneste Digtere ynder at fremstille. Først og fremst maa det erindres, at han er Polak, det vil ifølge Forfatteren sige én, der er fuld i normal Tilstand, formodentlig fordi en af hans fjærne Forfædre har fordrukket sig paa Champagne.
Forfatteren følger dette Individ ind paa det Livsomraade, hvor han holder den umiddelbare, ureflekterede Hengivelse for en naturnødvendig Betingelse: Kærligheden. Men til denne Kærlighed er Valbert ikke anlagt. »Hans Hjærte og Sanser er paralyserede, men hans Hjærne har overtaget deres Funktion.« Hans Hjærne har en medfødt Trang til Kærlighed; den elsker hvemsomhelst og hvadsomhelst: Profeterne i Bibelhistorien, Androkles’ Løve, Barnepigens Søster – Kimærer, der pludselig dukker op, et øjeblik sætter ham i Feber og pludselig forsvinder.
