altsaa dræbe? Nej, det er at ødelægge Naturens Værk.« –
Saa ægger han Tvilene frem i den han vil føre. Alt ved Mennesket er tilfældigt og ubestandigt. »Jeg føler, at jeg ikke er noget evigt eller nødvendigt Væsen; thi Selvet bestaar i Bevidstheden, og jeg vilde aldrig faaet Bevidsthed, hvis min Moder tilfældigvis var bleven dræbt før min Fødsel. « Men en Ting ved Menneskene er nødvendig: Galskaben. »Saa nødvendig er Menneskene gale, at det blot vilde være en anden Slags Galskab ikke at være gal.« Han er en Mistænker af enhver naturlig menneskelig Egenskab; han spotter over Medlidenheden, som han udskælder Magtbegæret og oprøres over Trangen til Adspredelser. Han skildrer det naturlige Menneske som en Forbryder og dets Lod som en Straffanges: »Man forestille sig et Antal Mennesker i Lænker og dømte til Døden. Hver Dag bliver nogen henrettede for de andres Øjne; de, som bliver tilbage, ser i sine Kameraters Skæbne sin egen, og de ser paa hverandre i haabløs Smærte, hver forventende sin Tur. Dette er Billedet af Menneskenes Lod.«
Med denne Livsopfatning kan ikke Ideen
