uvidende.« – »Hvis der er en Gud, saa er han uendelig ufattelig; vi er ude af Stand til at erkende, enten hvad han er, eller overhoved om han er.« – »Det er en Sygdom, naturlig for Mennesket, at tro at besidde Sandheden umiddelbart; af Naturen kender man blot Løgnen. « – »Det er to Yderligheder, som rækker hinanden Haanden: den oprindelige Uvidenhed, hvori alle Mennesker befinder sig ved Fødselen, og den ligesaa store Uvidenhed, hvortil de store Sjæle naar, naar de har gennemfaret alt det, Menneskene kan vide.«
Skarpere kan hans Mistillid til Fornuften ikke pointeres. Dog bryder hans oprindelige Natur stundom med Vold igennem:
»Mennesket er blot et Siv, og det svageste i Naturen; men et Siv med Bevidsthed. Der trænges ingen Verdensmagter i Vaaben, for at han skal knuses. Lidt Giftgas, en Vanddraabe er nok til at dræbe ham. Men selv om Universet tilintetgjorde ham, saa vilde Mennesket dog være ædlere end dette; fordi han ved, at han dør. Medens Universet er ubevidst om sin Overmagt. Mennesket er et forsvindende Punkt i Verdensaltet; men Mennesketanken omslutter det
