Der er to forskjellige maader, paa hvilke en videnskabsmand kan sikre sig en varig plads i sin videnskabs historie. Den ene er ved at aabne den videnskabelige forskning nye horizonter, at betræde hidtil ubanede veie, pege op til høider, som endnu ikke har været bestegne – og saaledes vise os, hvor langt vi endnu kan komme. Den anden er gjennem en over hele vedkommende videnskabs felt udstrakt detaljforskning at mure op det sikre grundlag for al videre forskning, at forene i en metodisk sammenfatning alt, hvad vi til en given tid besidder af sikker viden – og saaledes vise os, hvor langt vi nu er komne. Videnskabernes historie kan opvise enkelte sjeldne aander, der har forenet i sig de evner, der forudsættes for at kunne gjøre sig i lige grad fortjent af videnskaben paa begge disse maader; men i regelen vil netop de evner, der betinger den ene art forskning gjøre vedkommende mindre skikket for den anden. Det er vistnok saa, at enhver anvisning af nye forsk-
- ↑ Tidsskr. f. retsv. 1893.
