Hele den her kortelig skildrede bestræbelse for at afløse den dogmatiske retsforskning af en social retsteori maa visselig betegnes som fuldstændig forfeilet. Den hviler paa en begrebsforvirring og en miskjendelse af formaalet for denne forskning. Hvor betydningsfuld end den sociologiske betragtning af retslivet i og for sig kan erkjendes at være, synes det klart, at en videnskab, der sætter sin opgave i at udforske retsstoffets sammenhæng med samfundets øvrige livsfænomener og deres gjensidige vekselvirkning, umulig hverken praktisk eller teoretisk kan helt erstatte en undersøgelse af retsreglernes egen indbyrdes sammenhæng. Ligesom denne sidste – og kun den – er beregnet paa retsreglernes praktiske anvendelse, saaledes omfatter ogsaa denne forskning andre sider ved retsstoffet, maa ogsaa gaa frem ad andre veie og benytte andre kategorier end den sociale retsteori. For den dogmatiske forskning er, som i det foregaaende vist, begrebsdannelsen og den systematiske begrebsudvikling uundværlig. Og om end, som allerede gjentagende tidligere fremhævet, den teleologiske betragtning af retsreglerne maa spille en væsentlig rolle ved bestemmelsen af disses rækkevidde og sammenhæng, vilde en teori, der udelukkende rettede sin opmærksomhed paa en udforskning og bedømmelse af de interesser, til hvis beskyttelse de retslige normer er bestemt, ikke længere være retsdogmatik, men retsfilosofi eller en gren af statsøkonomien eller etiken. En udredning f. ex. af de økonomiske og etiske interesser, der begrunder eiendomsretten, vilde aabenbart være noget ganske andet end en udredning af denne rettigheds juridiske væsen[1].
Ved at overflyttes i retssfæren maa interesserne undergives behandling fra en helt anden side end den, der udenfor denne kommer i betragtning. Disse interesser er nemlig som oftest af en saa almindelig natur, at den unddrager sig enhver juridisk præcision, og medens paa den ene side ofte en og samme retsregel tjener en flerhed af interesser, vilde paa den anden side ogsaa ofte flere efter sit juridiske væsen forskjellige retsregler sigte til samme formaal. De etiske og økonomiske principer
- ↑ Se p. 20, note 1, 33–4, 47–8.
