logiske sammenhæng mellem retsbegreberne er uafhængig af lovgivningens vilkaarlighed. Det forholder sig forsaavidt – for at bruge Savignys træffende exempel[1] – med juristens beregning af de juridiske principers sammenhæng og konsekventser paa samme maade som med mathematikerens beregning af trekanten paa grundlag af en opgave over dennes to sider og den mellemliggende vinkel. Og at denne beregning ikke bliver betydningsløs derved, at lovgiveren vilkaarlig kan opstille andre resultater, fremgaar allerede af den betragtning, at lovgiverens anordninger i saadanne tilfælde meget ofte alene har sin grund deri, at han har foretaget en feilagtig beregning af konsekventserne[2].
Saaledes mener jeg da, at ogsaa retsforskningen kan opstille visse almengyldige logiske love og principer, og som enhver anden videnskab beskjæftiger sig med en videnskabelig generaliseren af fænomener, hvis sammenhæng er ligesaa lovmæssig som andre fænomeners[3].
Af hvad der i det foregaaende er udviklet, vil det ikke alene sees, hvor ubeføiet deres mening er, der som enkelte lov-
- ↑ Se Vom Beruf etc. p. 22.
- ↑ Naar Ihering (Scherz und Ernst p. 341–2) energisk fordrer at jurisuprudentsen «sie musz ablassen von der Wahn, als ob sie eine Mathematik des Rechts sei, die kein höheres Ziel kenne als ein korrektes Rechnen mit Begriffen», saa har han naturligvis ret, forsaavidt man kun rigtig betoner den sidste sætning. Herom er allerede før bemærket det fornødne se p. 30 ff. Urigtig vilde derimod den forestilling være, at jurisprudentsen, om den end ikke er blot «mathematik», dog ikke ogsaa havde brug for den mathematiske deduktions metode.
- ↑ Fortjenesten af energisk at have betonet denne side af den retsdogmatiske forskning tilkommer navnlig russeren S. Pachmann i et skrift, der er bleven oversat paa tysk (Die gegenwärtige Bewegung in der Rechtswissenschaft, 1882) og har vakt megen opsigt i Tyskland. Pachmann gjør sig imidlertid tildels skyldig i den i forrige note berørte ensidighed, forsaavidt han udtømmer den videnskabelige retsdogmatiks opgave i en undersøgelse af reglerne for de logiske begrebsdeduktioner eller, som P. udtrykker det, reglerne for den juridiske tænkning, jfr. hermed ogsaa P. Meyer i Zeitschrift für vergl. Rechtswissenschaft VII p. 45.
