amorft uden at lade de enkelte sider udkrystalliseres ved at underkastes begrebsanalysens prøve. Og han bedømmer derfor ogsaa forholdet efter et løst totalindtryk, et konkret billighedsskjøn, der intet hensyn tager til, hvorledes afgjørelsen, tænkt som almindelig norm ogsaa for andre tilfælde, vilde stille sig. Og kun altfor ofte hengiver ogsaa jurister af mangel paa fuldt herredømme over de juridiske begreber sig til den samme lægmandsopfatning, ja man ser undertiden denne fremgangsmaade proklameret som den eneste praktiske i modsætning til den, der følger teoriens ledebaand – en opfatning, som i virkeligheden løber ud paa en fuldstændig falliterklæring fra jurisprudentsens side, en opgiven af det princip, at tilfældene maa blive at bedømme efter almengyldige retssætninger, ikke efter en svag billighed. Meget træffende fremhæver Joh.s Bergh, at «den fra den strenge ret afsondrede billighed ikke blot er vanskelig at haandhæve, men saare hyppig ikke er andet end udtryk for en kortsynet og overfladisk anskuelse af retsbegreberne og retsforholdene»[1].
Jeg har her berørt et spørgsmaal af større rækkevidde, som vel fortjener ogsaa i denne sammenhæng at ofres nogle ord: Forholdet mellem den juridiske teori og praxis.
At teori og praxis ikke kan gaa sin egen vei fuldstændig uafhængig af hinanden som to grundforskjellige virksomheder, tør vel nu ansees almindelig erkjendt[2]. Men det er dog endnu meget langt fra, at man nu hos os finder fuld klarhed over, hvorledes de egentlig skal virke gjensidig befrugtende paa hinanden. Paa den ene side hersker der i vor praxis endnu altfor meget den forestilling, at kun den teori er «praktisk», der indskrænker sig til, hvad Savigny kaldte «at forrette skrivertjeneste hos retsbrugen»[3], og som kasuistisk udvikler og kom-
- ↑ Retst. 1886 p. 681–2.
- ↑ Om den ældre opfatning af dette punkt, se Joh.s Bergh: «Lidt om den juridiske teori og praxis i deres gjensidige forhold». Retst. 1885 p. 675, ff. Jfr. ogsaa Ørsteds bemærkninger i Haandbogen I, p. 288 om Hurtigkarls inddeling af lovkyndigheden i en praktisk og en teoretisk.
- ↑ Vom Beruf etc. p. 79.
