Side:Francis Hagerup - Udvalgte mindre juridiske afhandlinger (1901).djvu/52

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

diet regelmæssig over et decennium – og alligevel hvilke jurister var det, der udgik fra dette studium![1] Det er bekjendt, hvilken epokegjørende betydning det har faaet for studiet af den franske ret, at Zachariä paa den anvendte den systematiske begrebsudviklings metode istedetfor den tidligere eneherskende kommentatoriske[2]. Endnu i vor tid frembyder den engelske jurisprudents et exempel paa, hvor vanskelig tilegnelsen bliver af en retsforfatning med uudviklet begrebsdannelse. En almindelig engelsk praktisk jurist behersker derfor ogsaa sjelden det hele retsstof; men dette er paa en maade fordelt mellem specialkyndige.

Det er endvidere ikke blot den fulde forstaaelse af retssætningerne, som betinges af en indgaaende systematisk begrebsdannelse, ogsaa sikkerheden i deres anvendelse beror derpaa. Det, vi kalder den juridiske tænkning eller den specifik juridiske bedømmelse af forholdene, beror i virkeligheden paa den sikre besiddelse af disse begreber og evnen til at kunne gjenfinde dem i alle de retslige kombinationer[3]. De i livet mødende retsforhold lader sig jo kan i de aller sjeldneste tilfælde føre ind under en enkelt retssætning. De forskjellige dele af forholdet kommer meget hyppig ind under forskjellige retsregler, hvis virkninger krydser hinanden. Kun den, der sikkert behersker de elementære retsregler, forstaar ogsaa sikkert at bedømme deres indflydelse paa forholdet og «anstille det regnestykke, hvis facit angiver forholdets bedømmelse» (Windscheid). Kun derved opnaaes der fasthed og ensartethed i retsanvendelsen. For lægmandens opfatning løber derimod alle de enkelte begreber sammen. Han anskuer forholdet saa at sige

  1. Træffende bemærker Goldschmidt (Rechtsstudium und Prufungsordnung 1887, p. 136): «In dem metodisch ausgezeichneten Pandectenkompendium von Puchta oder in dem kleinen eleganten Institutionenlehrbueh vom Sohm steckt mehr konzentrierter Römischer Rechtsstoff als in zwanzig Folianten oder Quartanten früherer Jahrhunderte».
  2. Jfr. herom ogsaa M. Ingstad, Om Romerretsstudiet 1876 p. 54–5.
  3. Jfr. Savigny Vom Beruf etc. p. 90. Jfr. ogsaa de gode bemærkninger herom hos Windscheid, Pandecten, I § 24.