Side:Francis Hagerup - Udvalgte mindre juridiske afhandlinger (1901).djvu/50

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

at bringe begrebet grundbyrde i lys heraf, at man straks i et overblik faar prøvet, om disse bestemte virkninger er stemmende med dens væsen eller retsordenens forudsætninger. Leder dette for en enkelt virkning til et benegtende resultat, saa er dermed det samme svar ogsaa givet for alle andre virkninger, der staar i begrebsmæssig sammenhæng med hin. Og man maa da skride til at prøve retsforholdet i lys af et andet begreb. Paa samme maade med den analogiske fortolkning. Tager man saaledes for sig et lovbud som frdn. 9 februar 1798, hvorefter betalingsindsigelsen ved gjældsbreve er afskaaret ligeoverfor tredjemand, naar kvittering ikke er paaført selve gjældsbrevet, saa kan et fast standpunkt for den analogiske udvidelse til andre indsigelser, som her af alle erkjendes nødvendig, kun vindes ved, at regelen sees i lys af de almindelige retsbegreber. Man maa først og fremst spørge: Naar forordningen nævner betaling, er dette da bevirket ved grunde, som særlig vedkommer denne ophørsgrund, eller beror det paa sider ved betalingen, som denne har fælles med andre ophørsgrunde? Og ved besvarelsen af dette spørgsmaal maa man ganske paa samme maade som ved udviklingen af «sagens natur» søge støtte i en «konstruktion» af retsregelen, det er, man maa prøve dens forhold til de almindelige retsgrundsætninger, idet man spørger: hviler regelen derpaa, at loven her statuerer en særegen culpa hos udstederen, eller hviler den paa, at loven forudsætter en stiltiende viljeserklæring in incertam personam, eller foreligger her en exstinktiv erhvervelse i lighed med den, som i visse tilfælde finder sted ved besidderens overdragelse af fremmede ting? Ethvert af disse synspunkter medfører en sum af delvis forskjellige konsekventser. Hvilke af dem der skal antages beror selvfølgelig altid paa, hvorvidt disse konsekventser findes at stemme med lovgiverens fornuftige vilje. Men netop dette vil springe ganske anderledes klart frem ved, at regelen paa denne maade bringes i forbindelse med kjendte retsbegreber end ved en kasuistisk udvikling af de enkelte virkninger, hvorom der kan blive tale.

I nær sammenhæng med det i det foregaaende udviklede