ledes f. ex. viljeserklæring. Og til erkjendelsen heraf vil knytte sig det videre spørgsmaal, om den forskrift, loven indeholder om kontrakter, er knyttet til de elementer af dette begreb, som er særegne for det i modsætning til andre viljeserklæringer, eller om ikke lovens forskrift maa antages at bero netop paa hensynet til de begrebselementer, som kontrakter har fælles med andre viljeserklæringer (mærk saaledes spørgsmaalet om ensidige løfters forbindende kraft).
Naar det saaledes er lykkedes at tilbageføre retssætningerne til visse almene begreber, bliver den videre opgave at undersøge disse begrebers almindelige egenskaber og indbyrdes forhold paa lignende maade, som kemikeren undersøger de kemiske elementers egenskaber og affiniteter, og ordne dem efter et paa deres logiske sammenhæng grundet system af slegter og arter[1].
Under dette system gjælder det nu at indordne de forskjellige retsforhold. Og denne henføren af et retsforhold under det begreb, der ligger til grund for det, er det, man særlig har betegnet som juridisk konstruktion.
Under forsøget paa at gjennemføre denne metode paa det hele retsstofs bearbeidelse har den moderne videnskab udfoldet en energi, et liv og en bevægelse, der staar i den mest slaaende modsætning til det forrige aarhundredes ufrugtbare scholastik og pedantiske bogstavfortolkning. En hel række problemer af den betydningsfuldeste praktiske og teoretiske rækkevidde, som
- ↑ Jfr. den korte orientering hos Windscheid Pand. § 24: «Retsbegreberne falder i to klassen eftersom de har til gjenstand rettighedernes faktiske forudsætninger eller rettighederne selv, og hvad der kan siges om dem. Begreber, der har rettighedernes faktiske forudsætninger til gjenstand, er f. ex. retshandel, kontrakt, specifikation, betingelse o. fl. a. Ved rettighederne kommer i betragtning: Begrebet rettighed overhovedet, de enkelte rettigheders begreb, der sammensættes af de for dem karakteristiske egenskaber (f. ex. eiendom, ususfrukt, obligation, forkjøbsret, omgjørelsesret o. s. v.) deres indhold, deres subjekt (person) juridisk person), deres egenskaber (delelighed og udelelighed, afhændelighed og uafhændelighed, selvstændighed og uselvstændighed o. s. v.), den fra dem udgaaende aktion (udvidelse, klagbarhed, rettighedens hvile, deres lammelse ved en indsigelse) og især ogsaa deres livsfænomener (stiftelse, ophør. forandring).» – – –
