Side:Francis Hagerup - Udvalgte mindre juridiske afhandlinger (1901).djvu/30

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

princip, det er som princip for den videnskabelige udvikling af den positive ret, kan den her tilsigtede doktrin ligesaalidet erkjendes at være berettiget som den naturretslige, idet ogsaa hin gaar ud fra det postulat, at disse generelle principer, der ligger til grund for retsordenen, tillige har en umiddelbar retsbegrundende evne, saaledes at retsvidenskaben kan supplere den positive ret med sætninger, som man mener at kunne udlede af disse generelle lovgivningsprinciper[1]. En saadan betragtningsmaade, der i virkeligheden aabner den subjektive vilkaarlighed i retssætningernes deduktion ganske det samme spillerum som den naturretslige fornuftret, synes mig at indeholde miskjendelse af rettens væsen. En retssætning gjælder jo ikke, fordi flere eller færre mennesker finder den nyttig og tjenlig eller endog moralsk nødvendig, men fordi samfundet har fastslaaet, at den skal gjælde: a debere esse ad esse non valet consequentia. Hvor nyttigt det end kan være at betragte rettens forhold til den almindelige morallære og til de almindelige økonomiske love, saa kan denne betragtning dog væsentlig kun tillægges retsfilosofisk og lovgivningspolitisk, ikke dogmatisk betydning[2]. Grundlaget for enhver retsdogmatik, enhver videnskabelig behandling af den gjældende ret, kan kun være selve de gjældende retsregler (lov eller sædvane) i forbindelse med de regler, som de private parter selv i kraft af den dem af retsordenen indrømmede autonomi har eller efter en fornuftig bedømmelse af vedkommende retsforhold kan antages at have villet underkaste sig. «Man kan intet vide om retten uden af retten» (Brinz). Enhver jurisprudents, der mener at kunne tage et andet udgangspunkt for opkonstrueringen af den positive ret, bygger paa et urigtigt grundlag.

Forsaavidt hviler altsaa ogsaa enhver videnskabelig behandling af retten nødvendigvis paa en fortolkning. Det første skridt maa altid være, hvad Schweigaard kaldte den

  1. Om disse principers værd som formulering af den positive rets indhold eller som hjælpemiddel til fortolkning af dette vil nedenfor blive tale.
  2. Jfr. ogsaa N. Lassen i Ugeskr. f. retsvæsen 1885 p. 4 og p. 100–2 jfr. 103–4.