stoffets egen indre sammenhæng. Retsvidenskaben maa for fuldt at udfylde sin opgave netop betræde den vei, mod hvilken Schweigaard advarede, og betragte retsreglerne i deres begrebsmæssige og systematiske sammenhæng.
I den energiske betoning af denne synthetiske metode ligger nu det herskende træk ved den videnskabelige retning, der paa en vis kan siges at have afløst den historiske skole, men hvis første repræsentanter (Savigny, Puchta, Keller) i virkeligheden ogsaa hører til den historiske skoles koryfæer[1].
Enhver videnskab tenderer efter sit væsen mod det almene, det generelle, og i virkeligheden kan kun den forskning, der naar til at opstille mere almene regler, fortjene navnet af videnskab. Abstraktionen er derfor nødvendigvis enhver videnskab iboende. Dette har man nu ogsaa i tidligere tider i større eller mindre grad følt. Det var den samme trang til at naa et almindeligere standpunkt, der fremkaldte naturrettens doktrin. Men dennes store og skjæbnesvangre vildfarelse bestod deri, at den søgte de dogmatiske retsprinciper ikke i selve det positive retsstof, men udenfor det, i hvad man betragtede som den absolute fornuft, men som i virkeligheden kun var en enkelt tidsalders begrænsede forstaaelse af den romerske ret.
I nyere tid har en vis retning i retsvidenskaben, der navnlig blandt de yngre danske jurister tæller høist talentfulde og energiske tilhængere, paa en maade gjenoplivet den metode at deducere retssætningerne fra udenforliggende principer, dog ikke, som naturretten, fra abstrakte fornuftpostulater, men fra visse almindelige økonomiske eller etiske principer (ɔ: omsætningens tarv, samfundsprincipet, konservatismens princip, principet om tro og love o. s. v.). I sidstnævnte henseende betegner denne retning unegtelig et væsentligt fremskridt. Men som dogmatisk
- ↑ Jfr. Kuntze: Der Wendepunkt der Rechtswissenschaft 1856. – Om de ældre retninger særlig i den tyske retsvidenskab, der ligeledes kan betegnes som synthetiske, se det lille skrift af Stintzing: Wendungen und Wandelungen der deutschen Rechtswissenschaft. 1879.
