Side:Francis Hagerup - Udvalgte mindre juridiske afhandlinger (1901).djvu/21

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

et indlæg i en forbigaaende strid om «lovgivningsmyndighedens omfang og pligter». Foranledningen til det nævnte skrifts fremkomst var ogsaa, som bekjendt, den umiddelbart efter de Napoleonske krige og den nationale gjenopreisning vakte bevægelse til fordel for en fælles tysk civillovbog efter mønster af den da almindelig beundrede code Napoléon. Savigny havde det mod at optræde som en bestemt modstander af hele denne bevægelse. Ligeoverfor den herskende tro paa lovgivervirksomhedens almagt betonede han, at ogsaa ethvert lovarbeide stod under det historisk givnes herredømme. Enhver lovgiver vilde i det væsentlige kun give udtryk for, hvorledes han forstod den i virkeligheden uden hans hjælp tilblevne ret. Og selv det nye, som han maatte frembringe, var dog væsentlig betinget af hans forstaaelse af det givne, der forlenede saavel hans begreber som hans maal deres form. Derfor var enhver omfattende lovkodifikation i sin sidste grund alene et udslag af den paa dens tid herskende retsvidenskab; den fixerede saaledes ogsaa dens vildfarelser og mangler.

Hvad der gav dette skrift dets store betydning og for alle tider vil sikre det en plads i retsvidenskabens historie, er imidlertid ingenlunde det rent negative, som laa i oppositionen mod en tysk civillovskodifikation, et arbeide, som under datidens politiske forhold i Tyskland ikke havde behøvet en Savignys modstand for at strande. Det mærkelige i dette lille skrift ligger deri, at det for første gang med fuld klarhed formulerer den historiske skoles program og giver udtryk for det, der er kjærnen i dennes retsopfatning.

Man har i nyere tid sammenlignet Savigny med Darwin[1]. Og der ligger i denne sammenligning noget mere end en søgt aandrighed. Savigny har paa retsorganismen anvendt de samme ideer, som Darwin har anvendt paa de dyriske organismer:

  1. Se Merkel: Ueber den Begriff «Entwicklung» in seiner Anwendung auf Recht und Gesellschaft i Grünhuts Zeitschr. f. das Privat- und öff. Recht der Gegenwart III p. 635 (meddelt i brudstykke i Norsk retst. 1876 p. 625 ff.).