Side:Francis Hagerup - Udvalgte mindre juridiske afhandlinger (1901).djvu/12

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

kunne give retsforskningen en videnskabelig karakter ved at indrangere den under andre videnskaber. Saaledes har man havt en filosofisk, en historisk, ja selv en naturvidenskabelig jurisprudents.

Hvad er da vor tids opfatning af retsvidenskabens karakter og opgave? – I virkeligheden lader der sig paa dette spørgsmaal ikke give noget svar, hvorom alle vil være fuldt enig. Der hersker paa dette punkt endnu megen uoverensstemmelse i meningerne; og endnu kan det specifikt videnskabelige i retsforskningen ikke siges at være fastslaaet og hævet over tvivl og tvist. Men jeg tror dog, at der i vor tids retsvidenskabelige bevægelse lader sig paavise en meget bestemt retning, som alle betydeligere repræsentanter for nutidens retsvidenskab følger, og at de divergerende opfatninger, der kommer tilsyne, naar det gjælder at opstille et bestemt videnskabeligt program, i mange tilfælde mere vedrører formuleringen end selve realiteten. Om denne retning agter jeg i det følgende at sige nogle ord med særligt hensyn paa, hvad der for os her i Norge kan fortjene at paaagtes. Jeg vil dog paa forhaand bemærke, at jeg væsentlig kommer til at have privatretten for øie, fordi den specifik juridiske metode her har faaet sin fasteste og mest typiske udfoldelse. Det siger sig imidlertid selv, at i principet maa metoden blive den samme for den egentlige retsvidenskabs hele omraade, og at derfor de i det følgende udviklede synsmaader maa gjøre fordring paa, hvis de overhovedet er rigtige, at finde anvendelse ligemeget paa behandlingen af den offentlige som af den private ret.

Vort fag har ved universitetet faaet benævnelsen lovkyndighed[1]. Nu, ogsaa lovkyndighed kan betyde to forskjellige

    (projektum corporis juris Fredericiani af 1749), der i fortalen bestemte: «Und damit die Privati, insonderheit aber die Professores keine Gelegenheit haben mögen dieses Landrecht durch eine eigenmächtige Interpretation zu corrumpiren, so haben Se. Königl. Majestät bei schwerer Strafe verboten, dasz niemand sich unterstehen solle einen Commentarium über das ganze Landrecht oder einen Theil desselben zu schreiben

  1. Senere er benævnelsen «retsvidenskab» indført.