Side:Francis Hagerup - Udvalgte mindre juridiske afhandlinger (1901).djvu/17

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

spænding som efter den danske krig i 1848 øvede en ikke ringe indflydelse ogsaa paa nordmændenes forhold til Tyskland og bl. a. bevirkede at disse i den nærmest følgende tid kun undtagelsesvis gjorde dette land til maalet for sine studiereiser. Men at dette forhold ikke har været den udelukkende eller engang den fortrinsvis virkende grund til, at vor retsvidenskab blev saa lidet tysk paavirket, fremgaar deraf at den danske retsvidenskab, der havde faaet sit præg af Ørsted og hans samtidige, i virkeligheden stadig vedblev at fremvise meget stærke spor af den tyske videnskabs indflydelse. Vistnok synes de nærmest efter Ørsted følgende danske forfattere ikke selv at have staaet i direkte rapport med tysk retsforskning, men desto stærkere er de paavirkede af Ørsted, der jo igjen havde saa mange impulser fra Tyskland. Og den nyere retning i den danske retsvidenskab, der for formuerettens vedkommende især er knyttet til Aagesens navn, er atter i sin rod væsentlig tysk[1].

Naar man fremhæver dette Schweigaards videnskabelige standpunkt, maa imidlertid samtidig til den rette bedømmelse af hans videnskabelige virksomhed gjenkaldes i erindringen, hvorledes han under hele sit følgende liv var stillet.

I de tillægsbemærkninger, hvormed den ene af det juridiske tidsskrifts redaktører, daværende professor Bang, ledsagede Schweigaards afhandling, udtalte han frygten for, «at trangen til at benytte de dygtigste mænd til praktisk arbeide i et saa stærkt fremadskridende land som Norge skulde fjerne ham som saa mange andre af Norges dygtigste jurister fra videnskabelige sysler».

Skjønt Schweigaard fra 1835 indtil sin død i 1870 var knyttet til vort universitet og der udfyldte en stor og betyd-

  1. Betydningen af denne rapport med romerretten og de tyske civilister blev ogsaa straks i modsætning til Schweigaard hævdet af Bang i de tillægsbemærkninger, hvormed denne ledsagede S.s afhandling i Jur. tidsskr (se dettes 23de bd. p. 339–40). Jfr. ogsaa Aagesens Indledning til den danske formueret p. 111 og Nellemann l. c. p. 48 ff. (særlig om betydningen af Ørsteds forbindelse med den tyske videnskab).